
Assens mtb havde alt det som vardecuppen ikke havde... Tørre stier, høj solskin, og temperaturer i nærheden af 10 grader celsius.
Det er faktisk hele tredje gang jeg kører Assens mtb, og jeg har oplevet at ruten har været frosthård, mega mudret og bare lækkerhedstør:)
Igår var den det sidste, og da jeg vågnede og kiggede ud af vinduet, vidste jeg at det ville blive en god dag:)
En halv time før starten rullede jeg sammen med 4 andre mcv'er ud på ruten og vi kunne konstatere at det bare ville blive fedt. Ruten var meget hurtig, hvilket passer lige til mig.
Da starten gik, lagde jeg mig i anden position efter Morten "mejsen" som satte et godt tempo på sin crosser. Op mod mål gik Morten dog lidt i stå, hvorefter Ulstrup fløj forbi. Sådan tænkte jeg bare, han ville virkelig fremad idag.
Den næste halve omgang lå jeg lige i røven af Ulstrup, indtil jeg satte venstre pedalarm ned i et skarpt venstre sving, hvorefter hele cyklen hoppede. Lige meget tænkte jeg bare, det har jeg prøvet før. Forskellen denne gang var at jeg da jeg landede på sadlen fik en af de "små sten" som alle mænd render rundt med, i klemme. Avav, også tænkte jeg pludselig ikke så meget på cykelløb længere;-)
Da jeg efter en 10 min endelig kom til mig selv igen, lå lehmann 30-40 meter bagefter mig. Jeg tænkte at det ville være nemmest for begge parter, hvis han kom op, og vi kunne samarbejde. Så jeg ventede en anelse og han kom op.
Vi besluttede at samarbejde, og hjælpe hinanden, da det ville være meget nemmere på de lange lige strækninger. De næste 3 omgange forløb uden problemer, dog kunne vi høre at fronten trak lidt fra. Slutteligt endte jeg på 6 pladsen, mens Lehmann blev 7'er. Et absolut godkendt resultat.
Det skal lige siges at jeg havde fået lokket min fatter med ud første gang på mtb. Jeg tror at han var rimelig positiv over løbet, ihvertfald fik han en masse "røg" og var også rimelig træt da han kom i mål:) Han blev faktisk nr. 60 ud af 71 fuldførende i hans klasse så thumps up for den præstation.
De andre mcv'er tog på Burger King, mens vi besøgte en bager, hvor vi fik ægte fynsk brunsviger, og andre godter. Hjemme igen var den gamle klar til et par timer på sofaen:)
/Kris
Ingen kommentarer:
Send en kommentar