Som nævnt i forrige indlæg havde jeg fundet mig et hold bestående af Brandmanden aka Michel og SmukkeHansen aka Jesper.
Lørdag d. 2 maj kl. 9 blev løbet skudt i gang. Første mand på sporet for "Kris og Chokoladefabrikken" blev SmukkeHansen. Vi havde forud for løbet aftalt at vi kørte 2 omgange
hver, for på den måde at ramme den optimale fordeling mellem racetid og restitutionstid.
SmukkeHansen kom i mål efter 2 hurtige omgange og leverede depechen videre til mig, som så skulle give den gas i 2 omgange. Allerede før løbet fyldte jeg mig presset, da jeg på diverse forummer var blevet betegnet som "Jokeren fra Vejle".
Den første omgang følte jeg mig godt kørende, men lavede ustandseligt kørefejl på de små tekniske opkørsler.
Anden omgang føltes meget bedre. Ramte "flowet" i sporet og grejet spillede max. Omkring halvvejs begyndte jeg at ramme grupper bestående af diverse soloryttere, som var lidt svære at overhale. Jeg kom dog, snublende over mine egne ben, i mål og fik leveret depechen videre til Brandmanden som kørte 2 rigtig gode og stabile omgange. Generelt synes jeg at vores team var karakteriseret af stabilitet.
Da jeg efter at have spist lidt pastasalat, skulle ud på min tredje og fjerde runde var der god plads på sporet. Ramte meget kort tid efter "starten" flowet og blev nærmest helt høj af det fede tekniske "sukkerspor". Efter overleveringen af depechen til Michel spiste jeg en gang rosiner, lidt pastasalat og drak lidt kakao.
Dog begyndte min mave at opføre sig mærkeligt, og frygtede lidt at jeg var ved at få racerrøv. Det var dog der Michel som den gamle ræv i gamet kom med de værdifulde erfaringer.
Stop indtagelsen af sukker og fokuser mere på indtagelse af rigtig mad, og det fantastiske var at det virkede!
Under en time efter "omlægningen af kosten" var den mærkelige summen i maven forsvundet, og så spillede skidtet igen ;-)
Jesper begyndte at klage lidt over ondt hovedet, så for at vi (Jesper og jeg) ikke skulle dø helt på de dobbelt-omgange tog vi en og en, hvorefter Mr. Bad-ass Michel tog sin sidste dobbeltomgang!
Der hører dog en sjov historie med til min sidste omgang. Med det samme jeg satte mig på cyklen kunne jeg mærke at der var skud i benene, selv efter 7 omgange.
Så jeg besluttede mig for at trykke dem max af, og det gjorde jeg. Konsekvensen af dette blev at jeg, da jeg skulle løbe igennem skiftezonen, fik krampe i samtlige muskler i begge ben.
Har efterfølgende fået at vide at det så ret så sjovt ud, da jeg vakler over tidstagningsmåtten og stiv som en tinsoldat vælter bagover med cyklen og det hele - Behøves man næsten at nævne at det gjorde herrenas!?! ;-)
Efter dette fik jeg et varmt bad og en ordentlig omgang pasta og kødsovs. Derefter blev lejren pakket sammen, og alle stumperne blev båret op i Sprinteren igen, så vi var klar til take-off når præmie-overrækkelsen havde fundet sted.
Kl. 23.43 steg jeg på toget mod Vejle, og kl. 03.00 lå jeg i min seng, klar til at sove!
Tak for en mega fed weekend til både Brandmanden, SmukkeHansen, men også arrangørerne og alle de andre medryttere!
